UA-15842921-1

Nyheder

Billig markedsføring er en tyrkisk specialitet

Tyrkiske frisører, restauranter og taxaer er eksperter i billig markedsføring. Har du selv nogle eksempler på billig markedsføring herhjemme eller i udlandet, så del dem med os andre, ved at skrive en kommentar herunder.

Har du været på ferie i Tyrkiet, har du garanteret også oplevet den ypperste form for billig markedsføring. Måske har du ikke tænkt nærmere over det – eller også har du isoleret dig i Taurusbjergene, kun underholdt af en stum bjergged.

Alle steder, hvor turisterne færdes, er billig markedsføring en specialitet, som er værd at bemærke.

Den er ikke altid lige vellykket, men alene idéen og udførelsen giver point herfra. Tyrkerne har forstået, at det er bedre at gøre noget end at gøre ingenting. Konkurrencen om turisternes penge er stor inden for alle brancher, og derfor er kreativiteten stor.

Tre eksempler på billig markedsføring, du møder på din ferie i Tyrkiet

  • Taxa chaufføren, du kører med, prøver at sælge dig en dagsudflugt til et en kold flod, hvor du sidder med tæerne i vand, mens du spiser friskfanget og grillet fisk. Han ved jo godt, at du er svøbt ind i en film af dansker-sved og kun tørster efter en kold øl og et svalende bad.

  • Restauranterne er gavmilde med at sprede deres visitkort eller foldere ud til alle forbipasserende. De er næsten enslydende. Dog kan der være variation i stavefejlene, men ikke i tilbuddet om at blive hentet gratis på dit hotel af en bil med air condition, hvis du vil spise din turistmiddag netop hos Mitos, Yussof, Kismet eller Melanie.

  • Møder du en tyrker, kan du være sikker på, at han kender den bedste frisør, den billigste guldsmed, det flotteste tyrkiske bad, den lækreste strandbar og det bedste sted at købe souvenirs. Enhver tyrker er en omvandrende, verbal markedsføringssøjle – og finten er at han får en lille kommision, kolde kontanter, hver gang han får nye (turist)kunder lokket med hen til de skønne steder, han anbefaler. De fleste danskere er glade for venligheden og overvældede over hans omsorg, og tyrkerne er også et umådeligt venligt folkefærd, men lige i disse tilfælde er der i højere grad tale om billig markedsføring.

Har du selv nogle eksempler på hvordan du her i Danmark eller udlandet har oplevet måde at udføre billig markedsføring må du gerne dele dem i en kommentar herunder.

| Spell it out communication | Industrivej 2 | 4683 Rønnede | Tel. 4073 1967 | charlotte@spell-it-out.dk |